4 vigtige punkter, der sikrer effektfuld employee advocacy

29.08.2017 af Kommentér

“To ud af tre deler allerede arbejdsrelateret indhold på sociale medier” og “mere end ni ud af ti synes arbejdsrelateret indhold i deres news feed er okay”. Det viser en online-spørgeskemaundersøgelse, jeg gennemførte fra november 2016 og hen over foråret 2017. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvad holdningen er til arbejdsrelaterede opdateringer fra venner og bekendte på sociale netværk. Jeg ville undersøge effekten af den form for digital kommunikation, der kaldes: employee advocacy.

Svarene i undersøgelsen er primært indsamlet via sociale netværk: Facebook, LinkedIn og Twitter, fordi det er her, modtagerne bliver eksponeret for de arbejdsrelaterede opslag i deres news feed. Det ville for eksempel ikke give mening at stille folk, som ikke har en aktiv profil på et socialt medie, disse spørgsmål. Desuden har jeg delt spørgeskemaet med to hold kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, primært for at få besvarelser fra aldersgruppen 20-29 år, som ikke er særlig godt repræsenteret i mit eget netværk. Spørgeskemaet har fået 487 besvarelser i alt.

Bliv klogere på employee advocacy

Undersøgelsen i dette blogindlæg er et uddrag af kapitel 4 i bogen ”Giv ordet til medarbejderne”.
Kapitlets fokus er at undersøge effekten af employee advocacy hos modtagerne.
Vil du vide mere om employee advocacy?
Læs om bogens indhold eller køb den her.

De fire vigtige punkter – konklusionen på undersøgelsen

Der er generelt en positiv holdning til arbejdsrelaterede opdateringer fra venner og bekendte i sociale netværk – uanset om det er Facebook, LinkedIn, Instagram, Snapchat eller Twitter vi kigger på. Ud af svarene og særligt af kommentarerne fra undersøgelsen kan jeg sammenfatte fire punkter, som du skal være særligt opmærksom på.

Når du eller din virksomheds medarbejdere laver arbejdsrelaterede opdateringer, bør I overholde følgende fire punkter for at sikre, at modtagerne ikke oplever opdateringerne som spam:

  1. Opdateringer om arbejde skal virke naturlige og troværdige – de må ikke bliver presset igennem af chefen
  2. Der skal være en god balance mellem det arbejdsrelaterede og det private indhold, der deles, så det ikke opleves som spam eller direkte reklame hos modtageren
  3. Opdateringer om arbejde bør være positive og for eksempel ikke være brok over arbejdspladsen
  4. Opdateringer skal generelt bestå af indhold, der vil opfattes som relevant for modtageren.

 

RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN:

To ud af tre deler allerede arbejdsrelateret indhold

Først og fremmest var jeg interesseret i at vide, om respondenterne selv bruger deres sociale netværk til arbejdsrelaterede opslag. Det siger helt overordnet noget om, hvor åbne de er over for arbejdsrelaterede opslag. Hvis man selv deler faglige opdateringer eller historier fra sit arbejdsliv, så må det betyde, at man har accepteret, at sociale netværk kan være lige så naturlig en del af arbejdslivet som af privatlivet.

Til spørgsmålet: ”Bruger du nogle af dine profiler på sociale medier til arbejdsrelaterede opslag?” svarer 34 % ”nej, ingen”, 21 % svarer ”ja, alle” og 45 % svarer ”ja, nogle”. Alt i alt har 66 % – det vil sige hele to ud af tre respondenter – erfaring med at dele arbejdsrelaterede opdateringer på sociale netværk.

Bruger du nogle af dine profiler på sociale medier til arbejdsrelaterede opslag?

Arbejdsrelateret indhold på Facebook lader til at stige

Der har tidligere været en meget skarp skelnen mellem, hvilken type indhold man deler på de forskellige sociale medier. Set fra private personers perspektiv har Facebook primært været til private opdateringer og LinkedIn til arbejdsrelaterede opdateringer. Men det har de sidste år været min oplevelse, at antallet af arbejdsrelaterede opdateringer på eksempelvis Facebook er stigende – og at disse opdateringer bliver godt modtaget i netværket. Og besvarelserne i undersøgelsen viser også, at Facebook bliver mere og mere brugt til arbejdsrelaterede opdateringer. 36 % af de respondenter, der har svaret, hvilket medie de oftest deler arbejdsrelateret opslag på, har sat kryds ved Facebook som det primære eller et af de primære medier. Det er altså tre-fire ud af ti personer, der ser Facebook som et oplagt medie til arbejdsrelateret indhold.

Både som medarbejder og som virksomhed er det derfor værd at bemærke denne tilsyneladende stigende accept af arbejdsrelateret indhold på Facebook. Det kan være tid til at teste, hvordan employee advocacy via Facebook vil fungere for din virksomhed. Det er dog også værd at bemærke, at selv om Facebook og LinkedIn er de oftest angivne medier i besvarelserne til arbejdsrelaterede opdateringer, så optræder både Twitter, Snapchat og Instagram også som naturlige medier for flere af respondenterne.

Mere end ni ud af ti synes arbejdsrelateret indhold er okay

Efter at jeg havde taget temperaturen på respondenternes parathed til at dele arbejdsrelateret indhold med deres sociale netværk, så var næste spørgsmål på listen respondenternes holdning til andres opdateringer om arbejde. Spørgsmålet lød: ”Hvordan vil du reagere, hvis en af de personer, du følger på sociale medier, deler et opslag om deres arbejde eller arbejdsplads?” Her svarer hele 92 %: ”Det er okay”, 7 % svarer: ”Det er ikke okay, men jeg vil fortsat følge personen”, og 1 % svarer: ”Det er ikke okay, og jeg vil ikke følge personen længere”.

 

Hvordan vil du reagere, hvis en af de personer, du følger på de sociale medier, deler et opslag om deres arbejde eller arbejdsplads?

Jo ældre modtagerne er, des færre synes arbejdsrelateret indhold er okay

Selv om der er en meget høj accept af arbejdsrelaterede opdateringer blandt respondenterne, så viser resultaterne også, at jo ældre personerne er, des mindre er andelen af dem, der synes det er okay. Blandt de 50-59-årige mener ’kun’ 81 %, at arbejdsrelaterede opdateringer er okay. Det er derfor værd at bemærke, at hvis dine medarbejdere eller dine modtagere er +50, skal du træde mere varsomt med hensyn til at indføre en employee advocacy-strategi, end hvis dine medarbejdere og dine modtagere er under 50.

Både +50 og dem i 20’erne vælger personer fra i deres sociale netværk, der deler irrelevant indhold

Og derefter fulgte et konkret spørgsmål: ”Har du nogensinde blokeret, unfollowed eller unfriended nogen, fordi de delte opslag om deres arbejde på sociale medier?” Her svarer 88 % ”Nej”, 8 % svarer ”Ja”, og 4 % svarer ”Ved ikke”. Også her er det tydeligt, at de, der er +50, er mere tilbøjelige end de øvrige respondenter til at stoppe med at følge venner og bekendte på sociale netværk, hvis de deler arbejdsrelaterede opdateringer. Dog skiller endnu en aldersgruppe sig ud. Blandt de 20-29-årige er procentandelen af dem, der har svaret, at de har blokeret, unfollowed eller unfriended, også højere end gennemsnittet. Her svarer 11 % ”Ja” til spørgsmålet, hvilket indikerer, at de unge også vælger fra i deres sociale netværk, hvis de arbejdsrelaterede opdateringer bliver for meget.

Har du nogensinde blokeret, unfollowed eller unfriended nogen, fordi de delte opslag om deres arbejde på sociale medier?

Respondenternes kommentarer:

”Alt med måde,” skriver en 20-29-årig mand i kommentarfeltet og fortsætter: ”Det er fint overskueligt, når folk reklamerer for noget på deres arbejde. Det kan bare nemt tage overhånd, hvis de ikke laver andet end at reklamere og hive folk i armene om, hvad de laver.

En kvinde i samme aldersgruppe skriver: ”Det er okay, hvis en person deler noget privat fra en arbejdsdag, de har været glad for. Det er ikke okay, når chefen presser de ansatte til at dele et opslag fra virksomhedens Facebook-side. Jeg skal kunne stå inde for, hvad jeg deler, og deler kun det, jeg selv har lyst til. Hvis folk ’spammer’ med reklamer for den virksomhed, de er ansat i, virker det ikke troværdigt.

Modtagerne er overvejende positive for arbejdsrelateret indhold

Alt i alt viser resultaterne fra denne undersøgelse, at modtagernes holdning til arbejdsrelaterede opdateringer er overvejende positiv. Selv om nogle stadig skelner skarpt imellem at LinkedIn er til arbejdsrelateret indhold og eksempelvis Facebook kun er til private opslag, så peger undersøgelsen på, at det bliver mere udbredt blandt de 20-49-årige at dele arbejdsrelateret indhold. En kvinde mellem 30-39 år har kommenteret:

”Jeg har ikke overvejet, at posts om arbejde skulle være problematisk eller selv taget stilling til, at jeg ikke vil dele selv. Som jeg ser det, er arbejde en stor del af folks liv. Derfor er det naturligt, at mennesker, som poster meget om sig selv, også poster om deres arbejde.”

Bliv klogere på employee advocacy

Undersøgelsen i dette blogindlæg er et uddrag af kapitel 4 i bogen ”Giv ordet til medarbejderne”.
Kapitlets fokus er at undersøge effekten af employee advocacy hos modtagerne.
Vil du vide mere om employee advocacy?
Læs om bogens indhold eller køb den her.

 

DEMOGRAFISK FORDELING HOS RESPONDENTERNE:

69,34 % og 30,66 % er mænd. Aldersspredningen er godt fordelt over den aldersgruppe, der kan forventes at være i arbejde. Og besvarelserne kommer fra forskellige jobtyper fra “under uddannelse” over fagspecialister og projektledere til direktører og selvstændige. Fordelingen af respondenternes brug af sociale netværk svarer til lignende undersøgelsers fx Danskerne på sociale medier 2016 lavet af Danmarks Statistik.

Aldersfordeling

Jobtyper

Brug af sociale medier

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *