Hvor parat er din virksomhed til employee advocacy? – Tag testen

02.05.2018 af Kommentér

Der er mange forskellige måder at gribe employee advocacy an på, fordi parathed, virksomhedskultur og sammensætningen af medarbejdere er vidt forskellig fra virksomhed til virksomhed. Derfor er det min oplevelse, at der kan være brug for et konkret værktøj, der kan hjælpe de ansvarlige for employee advocacy-strategien med at komme omkring de vigtigeste parametre og skabe en ramme for den interne dialog og for kommunikationsplanlægningen.

I dette blogindlæg får du et overblik over, hvilke områder du skal forholde dig til og udvikle for at arbejde strategisk med employee advocacy. Du får også et direkte link til “employee advocacy-parathedstesten” fra det sidste kapitel i min bog med titlen: “Giv ordet til medarbejderne”.

Hent testen via dette link: Employee advocacy-parathedsmodel (pdf)
Testen fylder tre sider og er sat op som pdf, så den nemt kan udskrives og udfyldes.

Testen har jeg udviklet i samarbejde med Helene Egholm. Det har været vores hensigt at give dig mulighed for at vurdere din virksomhed på otte parametre ud fra fem niveauer af modenhed, hvor det sidste og femte niveau er eksemplet på, at alle parametre i virksomheden er optimeret mest muligt til employee advocacy.

Vurderingen kan du bruge i forbindelse med dit eget arbejde med employee advocacy eller til eksempelvis at give ledelsen i din virksomhed et billede af, hvor I er i dag – og hvor du gerne vil have virksomheden hen i fremtiden. Testen kan også bruges som inspiration til at planlægge din virksomheds kommende employee advocacy-strategi, hvis I ikke allerede er i gang.

8 faktorer, der påvirker employee advocacy

Kommunikationspolitik: Virksomhedens overordnede holdning til brug af sociale medier i arbejdstiden.

Engagement: Medarbejdernes engagement i virksomhedens digitale kommunikation generelt.

Holdning/tilgang: Niveau af monitorering/overvågning af udviklingen i virksomhedens digitale brand.

Indholdsstrategi: Strategi for hvilken type indhold, virksomheden deler på sociale medier.

Indholdsguidelines: Ramme eller retningslinjer for arbejdsrelaterede opdateringer fra medarbejderne på sociale medier.

Uddannelse: Niveau af vidensdeling, støtte og rådgivning, der gives til medarbejderne for at støtte deres personlige branding og dermed virksomhedens brand.

Teknologi: Virksomhedens tilgang til enten at begrænse medarbejdernes adgang til sociale medier eller modsat for eksempel give dem adgang til employee advocacy-værktøjer, der letter spredning af virksomhedens digitale indhold.

Data/måling: Monitorering af virksomhedens digitale tilstedeværelse og måling på KPI’er, der iberegner medarbejdernes engagement.

Om testen:

I testen er de otte faktorer inddelt i tre kategorier: Situationsanalyse, kommunikationsplanlægning og effekt.

Horisontalt er der fem niveauer for medarbejdernes deltagelse, som kan hjælpe med at vurdere, hvor på skalaen I er placeret. Og vertikalt er de ovennævnte otte parametre, som du kan bruge i planlægningen af employee advocacy-strategien.

Sådan kan du bruge testen

Testen skal ses som inspiration i din virksomheds proces hen imod employee advocacy.

Den er baseret på vores erfaringer om at:

  1. Skabe relevant indhold
  2. Involvere medarbejderne
  3. Styrke virksomhedens og medarbejdernes brand på sociale netværk.

Måske har du i din planlægning af employee advocacy gjort brug af andre parametre end de otte, vi har skitseret – eller måske har du gjort dig nogle erfaringer, som testen ikke tager højde for?

Jeg vil meget gerne høre dit perspektiv. Skriv derfor endelig en kommentar – enten herunder eller direkte til mig på rd@rikkedamgaard.dk

Bliv klogere på employee advocacy

Indholdet i dette blogindlæg er et uddrag af kapitel 5 i bogen ”Giv ordet til medarbejderne”.
Vil du vide mere om, hvordan man engagerer medarbejderne digitalt?
Læs om bogens indhold eller køb den her.

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.